Vores arbejde
Sådan arbejder vi
Vi tror på bæredygtig forandring – ikke engangshjælp. Derfor bygger vores arbejde på fem centrale elementer, der sikrer lokal forankring og varig effekt.
fem centrale elementer
Vores tilgang
01
Partnerskab & behovsanalyse
Vi identificerer lokale partnere og kortlægger behovene i området. Alle projekter udvikles i tæt samarbejde med lokalsamfundet og tager afsæt i lokale behov og ressourcer.
02
Skoleprogrammer
Daglig tandbørstning og undervisning i mundhygiejne er kernen i vores skoleprogrammer. Det skaber gode vaner, som børnene tager med hjem og viderefører i deres familier. Samtidig inddrager og uddanner vi lærere og lokalt sundhedspersonale, så indsatsen kan fortsætte og forankres lokalt.
03
Kapacitetsopbygning & ejerskab
Vi uddanner lokale lærere, sundhedsarbejdere og partnere, så de kan drive og videreudvikle indsatserne. Målet er at sikre varig forandring og lokal forankring, når viden og kompetencer bliver i loaklsamfundet.
04
Udsendelse & behandling
Hvert år rejser frivillige tandlæger, klinikassistenter og tandplejere ud til vores projektlande for at behandle akutte smerter og styrke den lokale tandpleje gennem videndeling, undervisning og tæt samarbejde med lokale.
05
Dokumentation & forankring
Vi måler og dokumenterer effekten af vores arbejde systematisk, så vi ved, hvad der virker og kan skabe varig forandring. Samtidig understøtter dokumentationen lokale partneres arbejde med at påvirke nationale beslutningstagere. Dokumenteret effekt og langsigtet opbakning er afgørende for at skabe varige resultater.
Principperne bag
Lokalt ejerskab
Vi arbejder altid med — aldrig for — lokale partnere.
Kapacitetsopbygning
Undervisning og træning er lige så vigtigt som behandling.
Evidensbaseret
Vi måler og evaluerer vores indsats systematisk.
Bæredygtighed
Målet er, at lokale kræfter overtager — ikke at vi bliver.
